tirsdag den 20. december 2011

Nu er det snart..

Hej til jer, der har tænkt sig at læse med. :-)

Nu er det jo ved at være snart - der er kun nogle uger til! Jeg glæder mig!
Hobbiton er en form for lejrskole (lidt ligesom USA's summercamps forestiller jeg mig). De har to centre i Sydafrika, som ligger i Hogsback og Grahamstown. De er også ved at åbne et i Port Elizabeth, men det ved jeg ikke om er færdigt til når vi kommer derned. Jeg har fået af vide, at Josh får rigtig travlt når vi kommer derned. - dvs. at vi får rigtig travlt. :o) Der skulle nemlig allerede være en del bookninger. :-)
Btw: Josh er vores chef. 
Det der skal ske dernede er (så vidt jeg ved): vi skal være instruktører for afrikanske børn.  Ofte er det en form for udsatte børn (fx HIV-ramte). Det vi kommer til at lave med dem er udendørs aktiviteter såsom vægklatring, forhindringsbaner, svævebaner og meget mere. Det meste går ud på teambuilding, så børnene forstår hvordan man ved sammenhold kan klare tingene nemmere/bedre. Der er dog også noget undervisning på centrene, men det mener jeg ikke vi skal gøre - men hvem ved? Hehe. :-)

Der er en organisation i Århus kaldet 'Amatola', der er indblandet i Hobbiton - jeg tror de donerer noget til organisationen eller sådan noget? - men i hvert fald, så har en derfra ringet og spurgt, om de ikke nok må lave en artikel om os i deres nyhedsbrev engang når vi kommer hjem. Dette kommer til at være på deres hjemmeside når vi kommer hjem ("http://www.amatola.dk/nyhedsbreve.html"). Vi er dog også med i deres julebrev her i år (dog er det ikke på hjemmesiden endnu, men jeg har læst det), hvor der bliver nævnt at vi tager afsted osv. Det er meget sjovt. :-) Der er også en masse informationer om Hobbiton - som er det sted vi skal være.

Nu er vi begyndt at skrive ned og finde alt det, vi skal bruge.. Hold da op for en lang liste vi har fået skrevet.. :-) men altså - hvordan pakker man også lige til næsten fire måneder? I dag fik jeg da købt et håndspejl.. Så langt, så godt. Haha! Og lommelygter fik vi også den anden dag (just in case - vi ved ikke hvordan forholdene er).
Vores visum er sendt ind til ambassaden, så nu venter vi bare på, at de forhåbentligt bliver godkendt. De må godt skynde sig lidt!

Jeg vil forsøge at skrive indlæg på bloggen så tit som tiden tillader det, når vi er dernede. Jeg er blevet lovet at der er internetforbindelse dernede.. Men hvorhenne dernede ved jeg ikke endnu :-D spændende, spændende!

Det var det for denne gang!