Jeg har også taget nogle billeder af, hvordan vi bor; de kommer her:
| The Pool House |
| Stue/Køkken |
| Lille gang ned til værelserne - til højre = vores, Thobelas til venstre |
| Det her er altså billederne efter vi har rykket rundt derinde :-) |
| Fantastisk flot lampe vi har.. Dejligt rødt lys! Vi kalder den pornostjernen! Hahahah! |
| Såkaldte køkken.. |
| Ved faktisk ikke engang om tv'et virker.. Men radioen gør! |
| Vaskemaskine! |
| Hvad skal man dog også med fliser på gulvet? Nej nej nej, det her er meget bedre!.. ;-) |
Uge 4-6
Torsdag blev vi trænet i group dynamics og Log challence af Nolyn. Så det fik vi lidt styr på – dejligt! Vi besluttede sammen med tvillingerne at vi ville ud og spise på en restaurant der hedder The Edge – der skulle være en fantastisk udsigt! Hvilket der også er! Rigtig flot! Men problemet er bare, at vi skulle gå halvdelen af vejen derop (det tog ca. 30 min.), og hele vejen hjem (det tog ca. lidt over en time), og samtidig med det, så havde vi lovet Tonya at være tilbage på centeret inden 19.30 (det bliver mørkt omkring kl. 20), da hun ikke vil have os til at gå rundt her i mørket sådan en fem piger. Det kan jeg selvfølgelig godt forstå, men altså.. Da vi endelig kommer op til restauranten kommer kokken først kl. 18.30, så det kan vi jo ikke nå. OMG! Så vi bliver nød til bare at nøjes med at kigge på udsigten og derefter gå hele vejen tilbage igen. Vi fandt dog en mindre restaurant på vejen tilbage som vi så tog noget mad med hjem fra. Den hed Happy Hog tror jeg nok. Haha! Maden var ok, men også ret billig – så kvalitet derefter.. Men jeg blev da mæt!
Om aftenen flyttede vi ind i The Pool House hos Tobela. Mone og jeg deler værelse, så det er meget rart!
Fredag kom der en gruppe på ca. 65 børn. Vi lavede group dynamics og så hjalp jeg til ved Zip-wireren (kan ikke huske hvad det hedder på dansk?). Vi rykkede også en del rundt inde på vores værelse den dag, for de er altså ikke så smarte når det gælder indretning. Det er meget bedre nu! :-D hehe.
Lørdag kom der endnu en gruppe – denne gang universitetsstuderende. Jeg lavede group dynamics med dem, og en af pigerne kunne tale dansk. Det var super fedt! Hun er sydafrikaner, men har været udvekslingsstudent i Danmark i et år tilbage i 2008. Det var ret fedt at gå og snakke dansk med hende, og hun synes vist også det var sjovt!
Om aftenen lavede Nolyn lege i hallen med børnene. De laver alle mulige lege, det var virkelig sjovt. Vi skulle også være med til nogle af dem. Tror faktisk jeg kan bruge en del af de lege til hvis jeg skal have idræt henne på skolen (i DK) med de mindre børn. Men altså.. Man skal virkelig se Nolyn i action – han er et stort legebarn, så man kan virkelig se at han nyder at lege med børnene. Det er virkelig sjovt!
| Keygen som prøver trapezen |
Søndag tog børnegruppen hjem om eftermiddagen, efter de havde lavet Jacobs Ladder og Trapez. Efter frokost kom de universitetsstuderende og skulle lave det samme – og så skulle Mone og jeg også prøve at lave Trapezen. Wow, det kan godt være man kun er 8 m oppe i luften, men det der med at skulle hoppe ud fra en lille bitte platform, som dine fødder knapt lige kan være på, og så kaste dig ud efter en lille stav længere fremme, det er altså lidt vildt. Og så skal man også helst kunne holde fast i staven – og det kunne jeg! HURRA for det! Haha! Jeg fik et billede af en af drengene der gjorde det. Desværre var mit kamera gået ud da vi skulle prøve – men jeg skal helt sikkert have et billede af det! Det er virkelig fedt!
Om aftenen spiste vi sammen med den unge gruppe – og de gav også en øl (ja, jeg er begyndt at kunne drikke øl. Haha!). Efter maden gik vi på night hike med dem, denne gang uden lygter. Puha! Jeg var godt nok ved at falde et par gange eller.. Mange! Haha. Alle de rødder fra træerne, og små broer der er indimellem.. Det er ikke nemt i mørke, selvom de siger vi skal bruge vores ’night-vision’. Haha! Det er godt med dem..
| Lang vej rundt med malertape! |
Mandag lavede jeg og Nolyn Log Challence sammen. Så det har jeg næsten fuldstændig styr på, hvordan man præsenterer nu! Sejt! Vi lavede også Zip-wire med de unge, og det gik også helt fint.
Efter gruppen var taget hjem stod arbejdet på SLAVE-ARBEJDE! Seriøst.. Det her stod der ikke noget om, nogle steder.. Sjovt nok! Der er åbenbart sådan, at Hobbiton har fået doneret nogle penge til at reparere/vedligeholde deres sovesale osv.. Og nu skulle vi så skrabe maling af alle dørkarme, fodpaneler osv osv, +slibe med sandpapir. OMG.. Det var altså noget af et lortearbejde. Øv øv! Og så skulle jeg sætter malertape rundt i hele rummet - over og under fodpanelet, og så kunne vi male. Og fordi der ikke er nok malertape, maler man bare den ene side, og flytter tapen til den anden side og maler der.. Man skulle nødigt bruge penge på tape? For det er jo dér pengene forsvinder!! Det ved alle!! ...
Om aftenen fik vi lov at låne bilen til The Edge – så nu kunne vi nå at spise der! Skønt! Og hold da op noget lækkert mad! Og verdens bedste gulerodskage! Wow! Super imponeret! :-) vi bliver nød til at tage derhen igen!
Tirsdag skulle vi igen arbejde videre med slave-arbejdet. Øv.. Men det var sjovere i dag! Ved ikke lige hvorfor, men det var det – heldigvis!
Toyna har også bestilt tid til læge til mig i morgen pga. min hoste. Den gider ikke stoppe! Har ellers fået hostesaft i noget tid nu, men det hjælper ikke rigtigt.
Om aftenen holdte vi House-warming. Det var super sjovt, og drenge blev godt nok lidt fulde! Haha! Julian lærte os piger hvordan man spiller Poker – altså Texas Hold’em! (Eller hvordan man staver til det??) Så det har jeg lidt styr på nu! Haha! Bliver fedt! Vi lærer jo også lidt hvordan man spiller pool oppe i instruktørrummet nogle gange. Det ender jo med at vi alle bliver helt prof til at spille diverse spil! :-D hehe.
Onsdag var det tåget og koldt vejr. Øv! Var lige begyndt at vænne mig til al den fantastiske solskin! Og om aftenen regnede det enormt meget! I dag har vi været her i tre uger! Sejt.. Utroligt så hurtigt tiden går!
| Venteværelse |
Nå men altså – Toyna havde fået bestilt tid hos lægen til både Dana (den ene tvilling) og jeg. Men vi skulle kører en hel time for at komme derhen, så vi tog af sted ca. kl. 10. Og vi var først hjemme kl. 15! Hold nu fest, altså! Man skal godt nok have tålmodighed for at gå til lægen hernede. Vi havde to tider – en kl. 11.30, og en 11.45. Super duper! Eller dvs. vi kom så til at vente over en time! Ca. kl. 13 kom vi ind til lægen. Åh gud! Så meget tålmodighed har jeg altså ikke! Normalt brokker jeg mig over at skulle vente sølle 20 min. derhjemme hos lægen.. Lægerne hernede har heller ikke klinikker på samme måde, som vi har det. Det her var ligesom et stort hus, hvor hele underetagen
| Min recept-agtige ting.. |
vist var lægens ’klinik’. Et venteværelse, en gang, to læger. Meget simpelt, og ikke noget som helst lignende moderne! Hold da op. :-) Dana har nogle billeder derfra, som jeg håber at kunne få fingrene i!
Da vi var hos lægen startede han med at lytte på mig – og han kunne bestemt ikke lide lyden af mine lunger. ”åh åh” tænkte jeg bare.. Hvad skal det betyde? Han gav mig en indsprøjtning med noget antibiotika og så fik jeg en del piller og hostesaft jeg skal tage hver dag. Det blev i alt R430. Det skal jeg selvfølgelig lige have sendt ind til min forsikring, så de kan få lov at betale! :-) hehe.
Da vi kom tilbage til centeret blev vi færdigtrænet til Log Challence med alt hvad det indeholder af risiko-analyse, navne på forhindringer osv osv.
Om aftenen fik jeg skypet en hel del med næsten hele familien! Rigtig dejligt at se jer alle sammen og snakke med jer!
Bagefter så jeg film med pigerne – The Kite Runner. Den skal man altså se, den er super god!
Torsdag trænede Julian os i middle ropes course – har skrevet to sider ned omkring den tale vi skal lave for gruppen inden vi går i gang og også de forskellige navne (vi får en test om nogle uger, hvor vi så gerne skulle bestå for at blive instruktører), games in the hall, compass course, 2 x orientation, zip-wire (færdigtrænet nu) harness (sikkerhedsbælter til absailing og lign.) (færdigtrænet), og lidt omkring debrifing. Der kom der en gruppe på omkring 30 personer. Vi skal lave catering for dem, så dvs. at vi får gratis mad mens de er her. Super! Så sparre vi lidt penge der!
De andre instruktører lavede group rotation (altså at grupperne roterer rundt til de forskellige aktiviteter) mens jeg bare lå på værelset og sov. Var så træt! Tror ikke min krop helt er med på al den medicin jeg skal have. Puha.. Og Lægen sagde også, at jeg skulle tage den med ro minimum resten af ugen, og at han gerne vil se mig igen i løbet af næste uge for at være sikker på, at alt er som det skal være. Vågnede først en halv time efter der havde været aftensmad! Hold da op!
Fredag har været lidt kedelig. De andre var på hike (Kettlespout waterfall), mens jeg lå på værelset og gloede. Det er ellers en af de hikes som jeg ikke har været på endnu, men kan ikke tage med pga. sygdom.. Irriterende! Senere var jeg dog med til at lave group rotation. Lavede absailing i dag, men det var den korte på 7 meter. Om aftenen prøvede de andre noget vi kalder ”king swing”, men det havde jeg desværre ikke kræfter til.. Må jeg prøve en anden god dag.
Lørdag skulle vi have været på marked, men det blev aflyst pga. al den regn, vi har fået i går og i dag. Øv øv. Vi lavede ikke så meget i dag, for gruppen tog hjem kl. 14 og derefter havde vi fri.. Men det regnede.. Så vi fik spillet lidt kort og sådan.. Hygge hygge!
Søndag gik vi på hike med en af Toynas venner (Les), som elsker hikes! Vi startede kl. 7 om morgenen, og så gik det ellers derudaf. Hold da op, vi gik langt. Jeg har ingen idé om, hvor langt – men vi var først hjemme igen kvart over 1! Puha, jeg var lidt træt bagefter! Men vi brugte også resten af dagen på solbadning, så det var lige til at overskue!
Mandag kom der en gruppe ind. Vi hikede med dem til Swallow Tail Waterfall – wow det er flot! Og super langt, med en masse fald og sådan. :-) men av, jeg kunne godt mærke hiken fra i går. Haha!
Om aftenen var der night hike. Det var lettere at se denne gang, for vi havde fuldmåne. Det er helt vildt så meget det lyser op! Selv helt inde i skoven! :-)
| Madonna & Child Waterfall |
| 9 m. absailing |
Vi hikede endnu engang til Madonna & Child Waterfall, og så lavede vi også high ropes. Senere hjalp jeg til med absailing sammen med Tobela. Det var på vores højeste – 9 m. høj – denne gang, og så fik jeg jo lige en mulighed for at prøve det! Super fedt! Prøvede det endda to gange. :-) næste gang bliver det uden sikkerhedsreb – det er en af mine ”to do” ting. Fik nemlig prøvet det uden sikkerhedsreb på vores 7 m. i dag, og det er intet problem overhovedet! Når man er så pro som jeg er, så er det jo ingen sag! ;-) haha!
Torsdag tog jeg på hike med Nolyn til Kettlespout Waterfall. Har ikke været på denne hike før, men har faktisk set vandfaldet. Vi gik nemlig forbi i søndags på den lange hike! Men i dag var der meget tåge, så man kan intet se – som I nok kan se på billedet. Faktisk var det sådan, at hvis man kigge fremad vejen, kunne man kun se omkring 5-6 meter frem, og så forsvandt alt i hvidt. Det er lidt vildt! Men sådan er det tit i Hogsback.. Gennem hele hiken måtte jeg skiftevis opmuntre og dikterer en lettere buttet pige til at komme af sted! Øv hvor jeg hader at gå bagerst. Hun gik så langsomt, og beklagede sig hele tiden.
Pu ha, det var en prøvelse for tålmodigheden! Men hun klarede det, og hun var rigtig glad for at jeg ikke lod hende give op, da vi var deroppe! :-) nice one! Efter hiket stod jeg ved klatrevæggen sammen med Emily. Efter det stod den på group dynamics, og her til aften er jeg lige kommet tilbage fra activities/games in the hall. Det stod Thobela, Mone og jeg for, mens de andre var på night hike med en anden gruppe. Nu sidder jeg endnu engang inde på kontoret sammen med tvillingerne og mone. På hver vores computer, og skal til at skype! I går fik jeg skypet med mutti und vati – og mille! Og i dag sidder Louise vist klar om lidt. :-)

Lige et billede til Louise:
De er flotte, ikke? :-)
Pu ha, det var en prøvelse for tålmodigheden! Men hun klarede det, og hun var rigtig glad for at jeg ikke lod hende give op, da vi var deroppe! :-) nice one! Efter hiket stod jeg ved klatrevæggen sammen med Emily. Efter det stod den på group dynamics, og her til aften er jeg lige kommet tilbage fra activities/games in the hall. Det stod Thobela, Mone og jeg for, mens de andre var på night hike med en anden gruppe. Nu sidder jeg endnu engang inde på kontoret sammen med tvillingerne og mone. På hver vores computer, og skal til at skype! I går fik jeg skypet med mutti und vati – og mille! Og i dag sidder Louise vist klar om lidt. :-)
Lige et billede til Louise:
De er flotte, ikke? :-)